torsdag den 24. november 2011

Den ydmyge bolig....

Fik lige lyst til at vise lidt billeder fra vores hjem, der før Clara kom til verden virkede helt perfekt, men nu er lejligheden godt nok begyndt at virke lidt lille.....vi glæder os til, vi på et tidspunkt kan flytte til noget større.

Claras hjørne i soveværelset - det blå billede er malet af min far og Clara er meget begejstret - hun kigger altid på det (måske fordi det er til hendes favorit side....). Hun har også allerede utrolig mange bamser - både nye og gamle, med og uden lyd - super hyggeligt!
Billederne over bordet er jeg helt vild med - de er købt i Prag og er malet med farveblyanter af en sindsygt dygtig kunstner
Vores kogebogsbibliotek, der blev brugt flittigt før Clara blev født, nu er det lidt mere begrænset, hvor ofte vi tager os sammen og laver noget nyt og spændende - forhåbentlig kommer det hen af vejen, som hun bliver større og vi kan overskue at tænke lidt frem tiden :-)


Mine tedåser - jeg elsker te og samler på forskellige slags, både sort, hvid, grøn og rød - Nicholas kan ikke altid se pointen i at have så mange forskellige slags - jeg synes det er hyggeligt og jeg elsker mit dåsehjørne!
Lidt flere dåser - måske har jeg bare en svaghed for dåser - disse indeholder tebreve af forskellig art og kaffe (ja det siger måske sig selv, hvilken dåse....)

Køkkenet i sin helhed
Vores store flydersofa og et udsnit af vores fotovæg. Billedet over sofaen er malet af Nicholas' far.




Vores billedvæg - vi har selv taget billederne i løbet af vores 6 måneder i Canada
Spisepladsen i stuen - jeg ELSKER vores karnap - selvom den kun er måske 2 kvm, gør den stuen utrolig meget større og jeg synes den stil, den giver stuen er skøn!


Clara og hendes far (Nicholas) hygger inden sengetid :-)


Ja det var så lidt billeder fra vores hjem. Jeg er ret glad for vores lejlighed, selvom den er lidt lille og det er lidt bøvlet at bo på 2. med et lille barn. Jeg har boet her i 5,5 år og kommer til at savne den meget, når vi rykker til hovedstaden næste år.

Vil i øvrigt også lige sige, at denne blog og mine indlæg er lige så meget en dagbog for mig selv, og det jeg skriver afspejler følelser og tanker nu og her - tror det er sundt at skrive sine tanker ned - det er med til (i hvert fald for mig) at klare mit hovede og sætte tingene lidt i persepktiv. Jeg håber, at noget af det jeg skriver og viser, ikke kun er anvendeligt i min egen lille verden, men også kan bruges som inspiration, underholdning, opmuntring eller noget helt fjerde af andre derude. Jeg nyder i hvert fald at lave disse små indlæg og skrive lidt om mig selv, vores liv, vores datter og alt hvad der har med dette at gøre. Med tiden håber jeg, der kommer lidt indlæg med lidt mere kreativitet udi hjemmegjorte ting - vi må se, om ikke der bliver lidt overskud når lille pigen er lidt større....

søndag den 20. november 2011

Min kreative side

Det er gået op for mig, at jeg faktisk har en lidt kreativ side...jeg har i hvert fald fået mere og mere lyst til at give mig i kast med kreative gør det selv ting - dog synes jeg det kan virke lidt uoverskueligt ind i mellem. Forslag til 'nemme' kreativitets ting modtages med kyshånd.

Jeg vil samtidig gerne vise lidt af min nuværende kreativitet - Tjek derfor gerne denne side, hvor et udvalg af mine billeder ligger: www.playwithpics.wordpress.com. Nogle er meget redigerede, andre mere natural, håber i kan lide dem.

fredag den 18. november 2011

Præmie og billeder

Oven på mit lidt tunge indlæg, ville jeg lige vise jer den fine præmie fra give-away'en fra denne blog. Jeg kan se, hun også selv har lagt et billede af bukserne ud. Gaven indeholdt også to små røde bamse knapper, et smukt lilla julehjerte og et te brev (rigtig god te :-)) - fantastisk gave.


TUSIIIIIIND TAK for den fine gave, den vakte glæde i det lille hjem - hjertet kom op at hænge med det samme!



Så snart Clara kan passe bukserne kommer der et billede af hende med dem på. Indtil da er her lige et par billeder af hende, vores skønne skønne datter (hun sover lige nu :-)).




Vores smukke datter - 6 uger gammel i dag og en smule pylret....

Det kunne de godt have sagt....

Ja, som overskriften siger, så kunne nogen godt have fortalt lidt mere om, hvor hårdt det her mor noget rent faktisk er. Ikke fordi jeg ville gøre det om, eller ikke ville have fået Clara - ikke under nogen omstændigheder - men for måske at have været lidt mere forberedt.

Det, der især er kommet bag på mig, er ikke mangel på søvn, at være bundet til/af hende, amning eller de andre praktiske ting. Det er, hvor hårdt det er konstant at være i tvivl om, det, man nu gør, er rigtigt - jeg var på ingen måde forberedt på i hvor høj grad, jeg kunne komme til at tvivle på mig selv og mine egne evner. Der er konstant et eller andet, hvor jeg er usikker på, om jeg gør det rigtige, om jeg skal gøre noget andet, om hun nu er tilfreds, om hun nu skal sove, er hun sulten osv....Det er sgu hårdt!

Jeg håber, meget at det bliver bedre....det tror jeg, det gør. Efterhånden som jeg udvikler mig som mor, må jeg også få mere føling med det hele og ikke hele tiden være i tvivl om ALT.

Måske er det her især kommet bag på mig, fordi jeg ikke troede, jeg ville få det sådan. Inden Clara kom til verden, havde jeg en helt grundlæggende tro på, at det der med at være mor, det ville jeg godt kunne finde ud af. Jeg var sådan set forberedt på, at det ville blive hårdt pga. mangel på søvn osv, men jeg var på ingen måde forberedt på, at føle at jeg måske ikke bare kunne det der med at være mor.
Jeg ved godt med min fornuft, at jeg gør det godt og ikke kan gøre det anderledes, end jeg gør,men mine følelser siger det anderledes ind i mellem. Jeg ville godt bare lige have været lidt mere forberedt....

Puha, det var lidt af en klagesang - det var egentlig ikke meningen. Jeg elsker at være mor til Clara, og kan ikke forestille mig, hun ikke var der, men synes også, det er rart at få lidt luft for nogle af de ting, der går mig på som mor, det er jo bl.a. også det jeg vil bruge denne blog til. Det er jo også en del af det at blive mor. En mor bliver ikke kun til på en lyserød sky og i lalleglad optimisme - langt fra. Det kan jeg høre fra andre mødre - det er ikke bare fryd og gammen, men benhårdt og en proces, som det tager tid at komme igennem. Det tager tid at blive mor, men måske hører tvivl og dårlig samvittighed bare med, når man er mor, og det der sker, er at man med tiden bliver bedre til at tackle det, så man ikke render rundt med en klump i halsen halvdelen af tiden....jeg ved det ikke endnu, - jeg håber :-)

God weekend til alle jer derude.

torsdag den 10. november 2011

Ønsketing #2 og dillemma

Lige lidt flere smukke ting, der ville klæde vores hjem :-)

Woodlands vase

Stella Lysetage fra Kähler

Kande fra Anne Black

Og så har jeg et dillemma - jeg har nemlig fundet to runde retro duge på denne hjemmeside - det er umuligt at opdrive en rund dug i butikkerne, så derfor blev jeg meget begejstret, da jeg så disse runde duge.

Den første i grøn, kan ses her:



Den anden i rød/hvid mønster, kan ses her:



MEN hvilken skal jeg vælge (og sig gerne, hvis ikke I synes de overhovedet er fede - jeg er ikke så god til at spotte, hvad der er fedt og ufedt endnu :-))???? Håber I vil hjælpe mig.... :-)

mandag den 7. november 2011

Den skønneste weekend

Ja det har det været - en super skøn weekend.

Fredag - Clara var nem, mine forældre var på besøg, lækker take away mad fra Nordisk Spisehus, god søvn om natten :-).

Lørdag - til fødselsdag hos hende her i deres dejlige hus i Hasle (jeg er super misundelig) - med lækre hjemmebagte boller og mums lagkage!

Kias dejlige søn Hannibal, der lige er blevet 1 år, får også boller og lagkage

Fødselsdagsbarnet Kia og lille bitte Clara

Hannibal (der var lidt sløj) og Kias kæreste Daniel

Dejlig gåtur hjem i det begyndende aften mørke med Clara i barnevognen og spontant tilbage til Hasle til lækker aftensmad med Kia og Daniel, blev inspireret til lidt nytænkning omkring indretning af vores lejlighed og smukke ting, der kan shine den op - der kommer nok en ny ønskeseddel inden længe :-).

Søndag - besøg af to veninder fra gymnasiet, dejlig gåtur igennem Århus og en datter, der gerne ville sove, da hun blev puttet til natten.

Prikken over i'et - jeg vandt en give-away på denne blog - jubiiii! Glæder mig til at få nogle fine fine bukser til Clara! TAK Auvills Univers.

fredag den 4. november 2011

Ønsketing

Inspireret af min skønne veninde med denne blog (håber det er ok Kia :-)), laver jeg dette indlæg med ønsketing, som bare ville være SÅ smukke i vores lejlighed og som jeg kan gå og drømme om ind i mellem amningen, bleskiftene osv...

Tom Dixon Etch Lysestage

Smuk smuk rævepude fra by nord

 Stingray Gyngestol i hvidt læder - uuuhhh den er flot!


Bare lige et par smukke (alt for dyre) ting, jeg drømmer om!

onsdag den 2. november 2011

Lige nogle billeder af vores smukke datter

Den stolte far få timer efter fødslen
Clara sover super godt på sin fars mave

Hun kan ret godt lide at være i bad og slapper super meget af!

Sidder så fint med hjælp fra sin far :-)

Et helt nyt liv og en helt ny verden

Ja det tog sin tid og her mener jeg ikke fødslen, men at få forfattet et nyt indlæg til denne blog. Men nu ligger både Clara og hendes far og sover og så kunne jeg jo passende lige bruge tiden på at prøve at skrive noget ned omkring denne første tid.

D. 7.10.11 kom vores lille datter så til verden. En hurtig og fuldstændig efter bogen - ja næsten bedre end bogen - fødsel, som er den største oplevelse, jeg nogensinde har haft. Shit det var vildt. Det var eddermame ikke sjovt, at være i det, men her på den anden side af det, kan jeg, når jeg tænker tilbage, nærmest få et sug i maven over hvor vildt, det var. Jeg er sindsygt stolt af både mig selv (det er vel ok at sige det højt :-)) og Nicholas, som var den ultimative fødselshjælper/kæreste under hele forløbet.

Vi havde jo selvfølgelig inden fødslen gået til fødselsforberedelse og her havde jeg fået en klar ide om, at jeg ville have det rigtig godt med at sidde på knæ lænet ind over en yoga bold under mine veer. Dette har Nicholas selvfølgelig bidt mærke i, derfor spurgte han undervejs flere gange (måske var det kun 2, men jeg husker det som flere), om ikke jeg ville have bolden - jeg kunne jo bare sidde på den, hvis ikke jeg ville sidde på knæ på gulvet - hihi så sød - men det hele gik så stærkt og jeg havde så ondt, at den bold var helt ude af mine tanker og dybt lige gyldig for mig - sådan kan ting ændre sig når først man er i det. Efter ca. 2 timer på fødestuen kom pressetrangen og efter ca. 30-40 minutter var Clara født - fantastisk!

Så kom det fysiske bevis jeg snakkede om sidst og var jeg så mor nu? Ja det lille menneske, der lå der på min mave, var (er) jo mit barn, men samtidig var jeg også på det tidspunkt meget bevidst om, at hvis hun blev lagt i et rum med 10 andre nyfødte, ville jeg sgu nok ikke kunne kende hende :-). Det kan jeg godt nu!
Det at få sådan en lille størrelse ind i sit liv sætter så mange tanker og følelser i gang i en - det er jo vanvittigt overvældene, og sikke meget man kan komme til at tvivle på sig selv og sine egne evner som forælder. Heldigvis er Nicholas god til at forsikre mig om, at jeg gør det rigtig fint, men når den lille skriger i 1 time omkring midnat og ikke vil falde til ro, og hverken er sulten eller har noget i bleen, så kan det hele godt virke ret uoverskueligt. Vi har dog fået at vide, at det er altså helt normalt, at sådan nogle små nogen er urolige om aftenen, så vi væbner os med tålmodighed og glæder os til, hun lærer bare at falde i søvn.

Jeg ved godt, jeg egentlig spurgte, om man så blev mor, når den lille kom ud, men ikke svarede på mit eget spørgsmål - sandt at sige, så ved jeg det ikke... Ja jeg er mor nu, føler jeg, men jeg bliver hele tiden en bedre mor, fordi jeg lærer mig barn bedre at kende, og hun lærer mig bedre at kende, og på den måde udvikles moderen i mig hele tiden, føler jeg. Men det tager tid, det der med at lære hinanden at kende - puha jeg har følt mig på bar bund og herrens mark samtidig utallige gange de sidste 3,5 uge - men det hører vel med og efterhånden sker det forhåbentlig sjældnere og sjældnere. Det hele handler jo bare om, at det eneste der tæller og er vigtigt, er om det lille menneske er tilpas - hvis hun er det, så kan alt andet være fuldstændig ligegyldigt!

Ja jeg synes jeg er mere tryg i rollen som mor nu og bliver det forhåbentlig mere og mere - 'rollen som mor' - det er egentlig noget lidt spøjst noget at sige, for man påtager sig jo ikke en rolle, når man bliver mor. Det er jo noget, man er, helt ind i ens inderste og dybere ind, hvis det findes. En rolle kan vel tages af og på - det kan man ikke som mor, man holder aldrig op med at være mor, eller kan lukke af for det. Selvom man ikke lige sidder med den lille i armene, så er hun stadig 100% til stede i ens bevidsthed - hm bare nogle tanker over et egentlig ret brugt udtryk...

Nå men hvad får vi så hverdagen til at gå med...bleskift, sovning, amning, gåture, tøjvask og så læser jeg en del bøger (vil lige anbefale Jakob Ejersbo's Afrika-trilogi, hvis nogen mangler godt læsestof!). Jeg nyder (nu) at gå hjemme og kun gå op i min datters behov og lade min rytme styre af hendes - eller mangel på samme, men det tog lidt tid at vænne sig til, at det var ok, at være vågen om natten, for jeg skulle jo ikke noget næste dag :-). Det er ved at være sunket ind, at vores liv aldrig bliver de samme igen, og at vi for altid vil putte den lille prut i første række, men det gør vi glædeligt 99 % af tiden (så er der lige den ene %, hvor man godt kunne tænke sig, bare at kunne gå i seng og sove, når man var træt, uden at tænke på, om hun er vågen eller ej...). Lige nu nyder vi at være en lille familie - Nicholas har barsel sammen med mig indtil april/maj, det er en kæmpe hjælp og giver en ro og tryghed, fordi vi kan være fælles om det hele - det kan klart anbefales!

Jeg tror det var det for nu - en masse (måske) forvirrende tanker fra mig om det at være mor - jeg er ret vild med det!