Status på december

Nu er det dagen før dagen og vi er på juleferie hos Nicholas' forældre i Sejs. Vi nyder tiden op til juleaften og glæder os til Claras første jul, selvom hun ikke fatter en brik af det, der skal foregå :-).

I den sidste adventsgave fik jeg et af mine ønsker herinde fra opfyldt - kan I huske dette indlæg med den smukke Etch lysestage fra Tom Dixon? Jeg var så heldig at få den i adventsgave den 4. søndag i advent - nu pynter den så smukt hjemme hos os

Den er jeg meget glad for og jeg synes, den er så fed!

Jeg synes december i år har været dejlig stille og rolig. Det har været skønt at være på barsel, fordi der ikke har været noget stress og jag omkring noget - alle burde have fri i december, så vi alle kunne nyde juletiden, i stedet for at stresse over alt det, der skal nåes, og den alt for korte tid, der er at nå det i. Hm, men hvem skulle så passe de syge, gamle, børn og hvem skulle stå i butikkerne, hvor vi skal købe vores gaver - måske skal ideen lige tænkes lidt mere igennem :-)....

Jeg er nu ved at glæde mig rigtig meget til i morgen aften og især til den gode gode julemad. Jeg har i denne december, for første gang siden jeg var barn, taget en beslutning om ikke at gide tænke over hvad jeg spier. Det er der flere grunde til - jeg vejer alligevel stadig meget mere end før jeg blev gravid, jeg ammer og det er derfor den periode i mit liv, jeg forbrænder mest uden at lave noget og så er det bare skønt ikke at have dårlig samvittighed over chokoladen, slikket, anden, den brune sovs, æbleskiverne osv. Det har været en dejlig beslutning - men jeg tog en anden beslutning på samme tid - nemlig at fra 3. januar (når vi kommer hjem fra nytårsferie), så er det slut - så skal der strammes op og ind på hele kroppen, så den kan få en svag lighed med, hvad den var pre graviditet. Jeg er sikker på det kommer til at gå fint, men kommer nok til at savne chokoladen - det bliver et sørgmodigt farvel d. 2. januar! BUT I CAN DO IT!!!!!!

Emneskift....Clara er blevet stor - altså ikke stor, som i voksen stor, men jeg synes godt nok, hun vokser og vokser (det skal hun selvfølgelig også, men det går bare så stærkt).... En god ting ved dette er at hun kommer til at kunne passe noget af det fine tøj, vi har fået, som hun ikke har kunnet passe ind til nu. Det gælder især noget meget fint hjemmestrik fra Nicholas' familie - her har hun bukserne fra et sæt på, som Nicholas' tante har strikket

Hjemmestrik er genialt og hun er så fin i det! Hun er nu 60 cm lang og vejer 5700 g - ikke så underligt jeg synes liften er ved at være tung :-) - jeg krydser fingre for, vi får den ønskede voksi pose i navngivningsgave - det vil være så skønt!

Hav nu en dejlig juleaften i familiens skød og spis masser af god mad - og vent med den dårlige samvittighed til januar!