tirsdag den 27. marts 2012

Nam Nam Nam Nam......

I dag har jeg kastet mig ud i et mad/(slik) projekt - hjemmelavede flødeboller efter denne opskrift fra Cute Carbs. Jeg vågnede med en energi, det er lang tid siden jeg har haft, så i dag skulle opskriften afprøves. Undervejs nåede jeg flere gange at tænke, det var en smule overmodigt, især fordi Clara på ingen måde samarbejdede..... Hun var ikke helt med på at ligge på sit tæppe i gulvet og lege selv, mens jeg var i gang, ej heller gad hun spise i køkkenet, imens jeg prøvede at lave flødebollerne. Derfor blev det lidt presset for mig, da planen var at de skulle være færdige til mødregruppen, som kom kl. 13. Jeg nåede dog næsten at blive færdig (nøjedes med at lave nogle af dem færdige og ventede med resten) og det var en stor succes - jeg synes også selv, de er meget lækre. Det er ikke svært, så det er bare med at prøve, hvis du som mig er vild med flødeboller.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar