fredag den 4. maj 2012

Stress og forventninger

I onsdags var vi i Ishøj for at overtage vores nye lejlighed - nu er det alvor! Det er ret vildt. Det giver også anledning til en del stress, fordi vi slet ikke er gået i gang med at pakke endnu. Vi har en hel lejlighed og noget af et loftrum, der skal pakkes ned og nu under 14 dage til at gøre det....puha jeg får nærmest sved på panden ved tanken!

Samtidig glæder vi os, og ser frem til mere plads, kæmpe altan, lange sommeraftener med grill og hygge, at komme tættere på venner derovre - hvilket bringer mig videre til den vemodighed, jeg også begynder at føle.....jeg flytter jo væk fra alle mine venner her i Aarhus. Det er som om, det faktisk ikke er gået ordentligt op for mig før nu.....og ja måske er jeg dermed lidt langsom, men det er bare ikke det, der har fyldt i mit fokus i forbindelse med vores flytning. Det har været glæden ved at skulle indrette et nyt hjem og få mere plads og prøve noget nyt, men det gør det lidt nu og så bliver jeg lidt trist. Jeg må nok bare håbe, de vil komme til Ishøj ind i mellem og ellers må jeg tage herover og besøge dem.

Nå men det skulle jo fejres at vi nu har fået nøglerne til vores nye lejlighed, så onsdag aften hyggede vi med sushi og hvidvin efter Clara var puttet - skønt skønt! I den forbindelse vil jeg lige komme med en varm anbefaling til alle sushi elskere - Saichi sushi i Jægergårdsgade - det SKAL prøves....super lækkert og delikat - bare se billederne!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar