Så kom dagen endelig - Clara er nu 4 måneder og dagen oprandt hvor grød og mos, skulle introduceres for den lille dame. Vi snød lidt og startede 4 dage, før hun blev 4 måneder. Vi er (efter råd fra en anden mor) startet ud med meget flydende rismelsgrød, som så blandes op med en hjemmelavet æble/abrikos mos. Det er nu en uge siden projektet startede og jeg ved ikke, om det endnu kan kaldes en succes....
Hvis vi rammer det rigtige tispunkt, hvor hun hverken er for træt eller for sulten, bliver hun ikke sur, men spytter bare grøden ud igen. Hvis vi rammer det forkerte tidspunkt, så bliver hun godt tosset og vil på ingen måde være med til det pjat. Jeg håber, snart hun får smag for det, og ikke bare spytter det hele ud igen. Hvis der skulle side nogen derude med gode råd om anden mos/grød, det er godt at starte med, modtages disse med kyshånd.
En fantastisk ting ved at min lille pige er blevet større, er at hun nu kan sidde i sin tripp trapp stol helt selv - ih det er hyggeligt at have hende med ved bordet. Nu kan jeg så forhåbentlig også komme i gang med nogle af de syprojekter, der venter (bukser til hende, puder til sofaen og nogle savlesmække til hende). Jeg skal nok lægge billeder ud, når noget af det lykkedes.
Derudover har jeg mit eget egoistiske ønske, om at prøve at få hende til at tage en flaske i ny og næ, men det kan vist kun kaldes en fiasko so far....hun bliver så sur, hver gang jeg prøver, at jeg snart tror, jeg giver op. Jeg må indstille mig på nogle måneder endnu, hvor jeg ikke kan være væk fra hende. Er det mig, der er mærkelig, når jeg efterhånden synes, jeg trænger til en aften/dag, hvor jeg ikke skal være lige i nærheden eller en aften, hvor hun kunne blive passet, så Nicholas og jeg kunne gå ud selv? Jeg synes skam, amning er hyggeligt (ikke kl. 3 om natten!!!) og jeg er glad for, det har kørt så godt, for jeg ved godt, det er det bedste for Clara og jeg kunne ikke finde på at have valgt det fra, men nu må det også godt snart være overstået. Det er vel okay at have det sådan eller????
PS: der kommer snarest muligt et (meget forsinket) indlæg om vores skønne navngivningsfest d. 15.1.
